Den lille nattergal

MØD DEN MAGISKE HARPE

Normal Pris 119,00 kr

Kan en harpe overvinde et monster eller afsløre hemmeligheder? Kan den bruges til hævn eller til at forandre verden? Bogens fortæller, Mikkel tager dig med ind i fantasiens verden, hvor du i fem fortællinger møder den magiske harpe, der med sin tryllebindende kraft fascinerer, skræmmer og morer os.

” Men netop som solen var ved at gå ned, kom der et højt skrig fra Mikkel. Han pegede ud på floden. På flodens roligt bølgende overflade, sad den smukkeste lille dreng med benene over kors og spillede på en guldharpe. Musikken lød som fine små bobler, der sprang ud af vandets rislen. Både den søde musik og det usædvanlige syn kildede i maven – af fryd og frygt. Men drengene forstod hurtigt, at det måtte være flodmonstret Aquantus. De løb væk fra floden, så hurtigt deres ben kunne bære dem. Aquantus forstod efterhånden, at det, han troede ville være et let bytte, var ved at smutte fra ham. Vreden voksede i ham. Han sprang op af vandet med en så stor kraft, at der opstod en høj, våd og larmende bølge. Edderspændt rasende slyngede han sin harpe ind på flodbredden, og med et kæmpeplask sank han derefter ned i dybet.”

Historierne er for børn fra 6 år. De er også velegnede som fælleslæsning for børn og voksne.

Bogen er illustreret med de sødeste tegninger af Alessandra Sicuro.

Når du køber bogen får du et link med til en lydbog, hvor Markus Borg fortæller historierne med stor musikalitet og charme. Musik og lyddesign er skabt af Harpstream Duo, tonemester Sebastian Eskildsen og Lillian Törnqvist.

Mød Markus og se nogle af Alessandras tegninger i en lille video.  Se den her

Ny udgivelse både som lydbog og bog.

LEVERING: 1-2 HVERDAGE FOR VARER PÅ LAGER. VARER, DER IKKE ER PÅ LAGER KAN TAGE OP TIL EN UGES TID. 14 DAGES RETURRET. FRAGT EFTER VÆGT FRA 33 KR.


Mere fra denne kollektion