MUSIK OG RYTMIK

Rytmikredskaber af høj kvalitet til de små. Hvorfor ikke bruge rigtige kvalitetsinstrumenter fra starten i stedet for dårlige efterligninger.

Små børn lærer gennem leg. Derfor er det vigtigt at legen er central i barnets musikalske udvikling.  Alle børn kan udvikle musikalitet gennem god stimulering. De musikalske påvirkninger, barnet får i de første leveår, har stor betydning for personlighedsudviklingen og den sociale vækst.

Til de yngste børn skal vælges instrumenter med en fin sprød klang og som fornemmes rigtige i forhold til barnets små, fine trommehinder.

Brug instrumenter fremstillet af forskelligt materiale f.eks.  små triangler, bjælder, fingerbækkener, rytmepinde, rasleæg, små trommer, xylofoner, klokkespil. De kan suppleres med rekvisitter som fingertutter/-dukker, hånddukker, balloner, bolde, vifter, fjer, chiffontørklæder, byggeklodser, tøjdyr.

Husk at rytmikredskaber og instrumenter ikke er almindelig legetøj, og derfor ikke godkendt til bestemte aldersgrupper. De bør derfor ikke gives til børn under 3 år uden opsyn.